

Det har været en dejlig dag, fridag, bytur, shopping ❤ ❤ ❤.
Jeg var en tur forbi den lille charmerende butik, Voigt, på Østerbro, hvor alt det nye forårstøj hang smukt side om side. Der er altid en afslappet stemning hvor ejeren, Charlotte og hendes søde kollega, nærmest fungerer som personlige rådgivere. De har et trænet øje for, hvad der klæder den enkelte kunde og hopper og springer for os. Spørger man, siger de deres mening.
Charlotte viser dagligt det sidste nye ankommet i butikken på facebook, og her har jeg ladet mig inspirere, da hun viste Graumann silkebukser, i blå og grønne nuancer. Bukserne har smalle ben med lynlås nederst og lommer i siderne. Har elastiklinning, så der er plads til deller og mave, og så er der en enkelt baglomme.
Uha…..de er fede og går til hverdag og til konfirmationsfesten med høje sko… ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ ❤.
Jeg (Dorte) er 62 år, arbejder til daglig som projektleder, men håber at kunne inspirere tøjstilen til andre i samme alder. Jeg er 174 høj og bruger str. M/L