Jeg er på weekend i vores fritidslejlighed i Sverige med 3 af mine børnebørn (teenagepiger), og har glædet mig til at forkæle dem med Acai Bowl til morgenmad.
Acai Bowl består af frosne frugter, tilsat væske af en art, og så Acai pulver, som er udråbt til at være verdens sundeste bær. Acai støtter de enzymer, der forebygger ældning, og det hjælper både mod rynker, tør hud, slap hud, urenheder…… hm….hm…..nysgerrig, så læs mere HER
Min opskrift på Acai bowl er her {4 personer}:
- 4 frosne bananer (tag skrællen af og skiv bananerne før du fryser dem)
- 1 pakke frosne blåbær / hindbær
- 8 spiseskefulde Acai pulver (fås bla. hos Helsemin)
- 4 spiseskefulde mandelsmør (fås bla. hos Helsemin)
- 4 dl mandelmælk (fås bla. hos Helsemin)
- 4 teskefulde rørsukker eller honning
Blend det hele sammen, og hæld det med det samme i skåle, som du dekorerer med forskellige frugter og nødder.
Til dekoration har jeg brugt:
- Bananer
- Kiwi
- Nødder
- Friske dadler
- Blåbær
- Et drys hampfrø
Server med det samme. Smager vidunderligt ♥ ♥ ♥
I næste uge får I min opskriften på Ramen, japansk nudelsuppe, så nem, sund og lækker mad ♥ ♥ ♥